Sosiologprofiler - Danmark

Mads Meier Jæger


Født
1976

Civilstatus
Ikke gift, men bor sammen med min kæreste.

Uddannelse
Dimmienteret fra Sociologisk Institut sommeren 2002

Stilling
Påbegyndte sit Ph.d.-projekt om social arv og uddannelse d. 15. september 2004

Ugentlig arbejdstid
45

Arbejdsplads
Social Forsknings Instituttet

Arbejdsopgaver
            Mads Meier Jæger arbejder i sit projekt på at se på, hvilke faktorer der har betydning for, hvilken type uddannelse man vælger. Han arbejder her med Pierre Bourdieus teori om social kapital og vold. I Danmark er der en stor grad af omfordeling, hvorfor det bliver relevant at belyse andre end økonomiske faktorer i belysningen af sammenhængen mellem uddannelsesvalg og social baggrund. Mads Meier Jæger bruger statistiske metoder til at beregne disse sammenhænge på baggrund af omfattende paneldata. Mads Meier Jæger ser sig selv som meget privilligeret, i kraft af at have et job som forsker hvor der en høj grad af selvstændighed i arbejdsopgaverne og en lang tidsramme for afslutning af opgaver. Ligeledes ser han det som en fordel at sidde på SFI sammen mad mange andre forskere hvor der er mulighed for faglig sparring og forskningen har direkte empirisk og politisk relevans.
            Hvordan fik du jobbet? Mads Meier Jæger startede med at arbejde på SFI under sit studieforløb som studentermedhjælp. Senere fik han job som forskningsassistent, hvor han arbejdede med forskellige forskningsopgaver på fuld tid et par år. For at blive fastansat på SFI skal man skal have en ph.d.-grad. Mads Meier Jæger ansøgte og fik tildelt en Ph.d. af Forskningsrådet for Forskning og Erhverv.
           Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Mads Meier Jæger bruger både sin teoretiske og metodiske ballast fra sit studieforløb på sociologi. Kerneområdet i hans Ph.d. er social ulighed, hvilket kan siges at være en af de helt centrale problemstillinger i den klassiske sociologiske teori. Han bruger især teorien i samspil med sine statistiske beregninger, hvilke er essentielt i operationaliseringen af ikke-økonomiske variable i den statistiske analyse. Ligeledes mener Mads Meier Jæger, at han på sociologi har opnået en stor forståelse for de sociale processer som er på spil i samfundet. Undervisningen i kvantitative metoder er omdrejningspunktet for hans arbejde. Han føler selv at han har været en del af en eksklusiv gruppe på sociologi, hvor der på hans årgang ikke var så mange studerende som var interesserede i kvantitative metoder. Mads Meier Jæger fremhæver især bachelordelen på sociologi som et rigtig godt fundament i kraft af sin kompakte teoretiske og metodiske gennemgang, som alligevel formår at afdække både det politiske og kulturelle aspekt af sociologen. Han har gennem sit studieforløb især interesseret sig for demokratiteori og komparativ velfærdsforskning i forskellige lande.

Har du nogle gode råd?
            Mads Meier Jæger mener, at man på sociologistudiet generelt finder mange personer med en idealistisk forestilling om at sociologistudiet skal hjælpe med til at kunne fx redde verdens hvaler. Denne idealistiske forestilling svarer ikke nødvendigvis overens med det job som man ender op med at få som uddannet sociolog. Mads Meier Jæger mener derfor, at det er problematisk at sociologistuderende alle uddannes til at blive forskere og at de studerende først meget sent i deres uddannelsesforløb finder ud af, at forskning ikke er den eneste erhvervsretning for en sociolog. Derfor opfordrer han de studerende til at finde sig et studenterjob og på den måde prøve nogle af sine interesser af på arbejdsmarkedet. Mads Meier Jæger mener således, at det er vigtigt at sociologistuderende bliver mere erhvervsrettede og starter med at tænke på deres erhvervsmuligheder fx i kommuner og styrelser lidt tidligere i deres studieforløb. I Sverige er der for eksempel mange sociologer ansat i staten i modsætning til i Danmark, hvorfor Mads Meier Jæger mener, at det er vigtigt, at vi som sociologer holder fast i, at vi har nogle vigtige kvalifikationer at tilbyde på arbejdsmarkedet.

Charlotte Teller


Født
1975

Civilstatus
Samboende

Uddannelse
Uddannet fra Sociologisk Institut KU i december 2000

Stilling
Ansat i 2000 som konsulent i analyseinstituttet Vilstrup

Ugentlig arbejdstid
40

Arbejdsplads
Vilstrup Univero

Arbejdsopgaver
           I sit job som konsulent hos Vilstrup varetager Charlotte Teller en bred vifte af arbejdsopgaver. En væsentlig del af arbejdet består i kontakten til Vilstrups kunder. Her arbejder Charlotte Teller med hele kundeforløbet fra udformningen af tilbud til afslutningen af analyseprojektet. De fleste projekter som gennemføres er markedsanalyser, hvor Charlotte Teller deltager i projektledelsen. I kraft af sin uddannelse fra Københavns Universitet har Charlotte den primære kontakt til de forskningsprojekter som Vilstrup foretager. Hovedparten af de projekter der gennemføres hos Vilstrup indeholder en overvægt af kvantitative undersøgelser.
            Hvordan fik du jobbet? Under sit studieforløb søgte Charlotte Teller motiveret af et opslag på Vilstrupshjemmeside ansættelse som studentermedhjælper. Efter endt uddannelse blev Charlotte ansat som projektleder og siden fuldtidsansat som konsulent.
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Charlotte Teller vurderer umiddelbart, at hendes sociologiske baggrund har givet hende et brugbart fundament for at udføre hendes arbejdsopgaver. Især de kvantitative metodiske kundskaber fremhæver hun som værdifulde færdigheder på arbejdsmarkedet. Charlotte Tellernævner ligeledes den grundlæggende viden om det danske samfund, der formidles på studiets første del som en vigtig byggesten for vejen fra universitet ud på arbejdsmarkedet. Derudover rummer den sociologiske uddannelse et solidt teoretisk fundament, der giver en grundlæggende viden omkring hvordan mennesker agerer i samfundet. En af de ting som man ikke har med i bagagen fra sociologi er, at man udenfor universitets murer ikke er interesseret i ens ekspertviden om Pierre Bourdieu eller andre sociologiske klassikere. Charlotte Teller fremhæver her vigtigheden af at kunne anvende sin teori som mere abstrakte tankefigurer. Her mener Charlotte Teller, at uddannelsen er alt for forskningsrelateret og mangler kontakt til virkeligheden udenfor universitet. For eksempel mener Charlotte Teller, at undervisningen i kvalitativ metode er alt for ensrettet imod forskning og mangler en grundlæggende fornemmelse for det spektrum af kvalitative metoder der anvendes i det private erhvervsliv.

Har du nogle gode råd?
            Charlotte Tellers primære råd til sociologistuderende er at begynde at interessere sig mere for erhvervslivet inden man er færdig med sit studie. Charlotte Teller siger: ”Man skal passe på med at blive lullet ind i forskningsverden”. Ligeledes ser Charlotte Teller det som en fordel at tage fag på engelsk, hvor man kan udvikle sine sprogkundskaber, hvilke er essentielt i det private erhvervsliv, hvor 80 % af de opgaver man kommer til at varetage foregår på engelsk. Ligeledes er det en fordel at holde sine IT-kundskaber opdaterede også efter man er færdiguddannet. Derudover er det en fordel også at tage mere praktiske og erhvervsrettede fag som ikke nødvendigvis er på sociologi. Charlotte Teller opfordrer således til, at man bliver ved med at efteruddanne sig. Hun er i øjeblikket i gang med en Hd., hvor hun kan opnå kompetencer indenfor erhvervsret og økonomi, som hun ikke er i besiddelse af i kraft af sin sociologiske uddannelse.

Emilia Van Hauen

Født
1966

Civilstatus
Gift med børn

Uddannelse
Færdiguddannet fra Sociologisk Institut KU i 2002

Stilling
Emilia van Hauen er selvstændig og driver firmaet ”Indalo Institute”, hvor hun arbejder som foredragsholder, skribent, forfatter, journalist, strategisk rådgiver indenfor forbrugeradfærd, trendforsker og bliver jævnligt brugt som kilde og kommentator i medierne.

Ugentlig arbejdstid
25

Arbejdsplads
Selvstændig

Arbejdsopgaver
            Indenfor den brede vifte af opgaver som Emilia van Hauen varetager i sit arbejde som selvstændig, afhænger de konkrete opgaver af det enkelte projekt. En del af arbejdstiden går med indsamling af viden om et specifikt område og dernæst formidlingen af det i form af rådgivning eller foredrag. Derudover skriver Emilia van Hauen diverse featureartikler og har senest i august 2004 udgivet bogen "Mor - du har magten! Hvordan vil du bruge den?" Bogen handler om magten mellem forældre og børn i nutidens familie. Emilie van Hauen arbejder også som trendforsker og optræder som kilde i forskellige artikler og udsendelser i radio og tv, primært omhandlende moderne livsformer.
            Hvordan fik du jobbet? Emilia van Hauen fortæller: ”Da jeg blev studerende begyndte jeg at skrive artikler og siden en bog og derfra begyndte jeg også at holde foredrag, så jeg fortsatte bare da jeg var færdiguddannet med at skrive flere bøger og holde flere foredrag.”
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Emilia van Hauen mener, at den sociologiske viden er hele hendes tilgang til alle de forskellige arbejdsopgaverne. Som hun siger: ”Sociologien kombinerer jeg med min viden og erfaring indenfor salg/marketing og kommunikation/formidling i mit arbejde.” Emilia van Hauen er tidligere uddannet HD(A). I sit arbejde bruger Emilia van Hauen ikke helt specifikke sociologiske teorier, men mere et sammenspil mellem dem. Hun forklarer: ”jeg bruger sociologien, som de brilleglas jeg kigger på verden på”. Nogle gange dykker hun ned i nogle særlige teorier, fx. Risikosamfundet af Ulrich Beck eller Michel Foucaults magtopfattelse. I forhold til den metodiske del af sit arbejde opfatter Emilia van Hauen sig selv som værende i et feltarbejde i sin hverdag. Feltarbejdet er indgangen til at lave en problemstilling og derfra henter hun teorien til at forklare og formidle det observerede. Emilia van Hauen benytter sig således af en slags bricolage af teori, metode og journalistisk metode. Det handler meget om at blive skolet indenfor nogle særlige felter og derfra begynde at bruge dem frit i et samspil som hele tiden udviddes og gøres mere forfinet. Emilia van Hauen ser sig selv som en sociolog, der på sin vis udvikler sin egen metode til at forstå og forklare omverden. Hun mener netop, at det er denne evne til at reagere på omverden frem for at hælde omverden ned i særlige modeller, metoder, teorier og retninger for at få den til at passe som vil være mere og mere efterspurgt.

Har du nogle gode råd?
            Emilia van Hauens bedste råd til sociologistuderende er først og fremmest at gå efter, hvad der tænder dig; hvad der får dig til at tænke selvstændigt, kreativt, motiverende. Hun mener, at sociologi bliver en mere og mere nødvendig videnskab i denne fragmenterede verden og jo mere kreativt og mere udbredt den bliver anvendt som fortolker af den virkeligheden vi er en del af, jo mere til gavn vil den være for de enkelte individer og samfundet som helhed. Det kræver at sociologer tænker selvstændigt og er drevet af en egen indre nysgerrighed og ild.

Marie Louise Widding

Født
1974

Civilstatus
Gift uden børn

Uddannelse
Uddannet i 2003 fra Sociologisk Institut KU.

Stilling
Ansat i 2003 som konsulent med speciale i byudvikling.

Ugentlig arbejdstid
40

Arbejdsplads
Rådgivende Sociologer A/S

Arbejdsopgaver
           Marie Louise Widdings arbejde består dels i at gennemføre projekter, herunder analyse af spørgeskemaundersøgelser og interview og videre formidle resultater og anbefalinger til kunder. Dels at udvikle nye projekter og skrive tilbud til kunder. Som sociolog oplever Marie Louise Widding, at det ofte er blikket for strukturer og samspillet herimellem, kunderne efterspørger. Hun fortæller, at dette ”strukturblik” er relevant i dialogen med kunder, som f.eks. ser på bestemte forhold som en barriere og derved udelukker andre perspektiver på den givne problemstilling. Et af de emneområder som Marie Louise Widding arbejder med er byudvikling. Her kan det sociologiske blik bidrage til arkitekternes og byplanlæggernes arbejde ved at afdække, hvilken betydning byens fysiske strukturer har for de sociale relationer mellem mennesker. En del af dette arbejde indebærer afdækning af borgernes holdninger og oplevelser blandt andet belyses gennem spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper og kvalitative interview. Rådgivende Sociologer er i samarbejde med KAB – Bygge- og Boligadministration i gang med et større udviklingsprojekt kaldet ”Social kapital i boligområder”, hvor Marie Louise Widding er med i projektgruppen.
            Hvordan fik du jobbet? Marie Louise Widding har fået sit job igennem det netværk hun har indenfor sin årgang på sociologi. Mens hun stadig læste oprettede hendes årgang en mailingliste, hvor igennem hun stadig i dag har kontakt til sine tidligere studiekammerater. Marie Louise Widding fortæller: ”Vi har kontakt til hinanden, og sender en e-mail, når vi hører om et job. Flere på årgangen har fået job igennem netværket Årgang 1995”.
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Styrken ved den sociologisk uddannelse er det grundlæggende metodiske overblik og praktiseringen af både kvalitative og kvantitative metoder. Dette metodiske sociologiske blik kombineret med den sociologiske teori giver mulighed for at sætte fokus på strukturer, der gør en forskel i den praktiske verden. Færdigheden med at koble teori og metode i praksis og derved applicere sociologien på virkeligheden har Marie Louise Widding primært opnået i sit arbejde som studentermedarbejder ved siden af studiet. Hun har blandt andet arbejdet i et ministerium, i en privat konsulent virksomhed og for en forsker på sociologisk institut. Som hun siger: ”Det er mine ansættelser, der rigtigt har bragt uddannelsen i spil”. Marie Louise Widding håber, at som sociologi-studerende i høj grad gør brug af muligheden for praktikophold som en del af uddannelsen og benytter sig af de muligheder, der er for studiejobs.

Har du nogle gode råd?
            Et godt råd til sociologistuderende er at tage flere metodefag. Som Marie Louise Widding siger: ”Der er en efterspørgsel på metodekundskaber som kan ses her og nu”. Specielt synes hun, at det er en rigtig god ide at skrive bacheloropgave eller speciale for virksomheder fx gennem videnskabsbutikken, for at bringe sine faglige kundskaber i spil. 
            Et andet godt råd er at etablere et netværk på sin årgang, hvilket har været en stor succes for Marie Louise Widdings årgang. Som færdiguddannet sociolog, mener hun, at det er en god ide når man søger job, både at lægge vægt på at lancere sig selv på de færdigheder man har opnået gennem studiejobs mv. og ikke kun tage udgangspunkt i den specifikke uddannelse.

Tine Sørensen

Født
1977

Civilstatus
Ugift - samboende

Uddannelse
Uddannet i februar 2003 fra Sociologisk Institut AAU.

Stilling
Mangfoldighedskonsulent i konsulentvirksomheden mhtconsult.

Ugentlig arbejdstid
40-45

Arbejdsplads
mht consult

Arbejdsopgaver
            Tine Sørensen varetager primært analyse-, udviklings- og evalueringsopgaver inden for områderne uddannelse, beskæftigelse og integration – herunder design og gennemførelse af målrettede projekter og undersøgelser. Opgaverne udføres for ministerier, amter, kommuner, AF, selvejende institutioner o.l. I hendes tidligere job var hun ansat som analytiker i en mindre analysevirksomhed og arbejdede blandt andet her med større og mindre projekter inden for integration af minoritetsgrupper på arbejdsmarkedet, efteruddannelse, seniorpolitik og kompetenceudvikling. Arbejdsopgaverne spænder vidt: Fra analyse, fortolkning og perspektivering til udformning af spørgeskemaer, deltagelse i styregrupper, udføre projektledelse, budgetlægning og administration.
            Hvordan fik du jobbet? Tine Sørensen søgte sin stilling via en stillingsannonce
           Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Tine Sørensen fremhæver specielt fire områder, hvor den sociologiske uddannelse fra Ålborg Universitet har givet hende de nødvendige kompetencer for at varetage sit job: 1) De sociologiske teorier og videnskabsteoretiske tilgange har givet hende fortolknings- og analysekompetencer til forståelse af et givent felt, 2) De samfundsvidenskabelige metoder er gennem uddannelsen blevet trænet, så hun umiddelbart kan anvende dem i en arbejdsmæssig sammenhæng, og 3) Den projektorienteret arbejdsform har givet hende kompetencer til at projektlede, arbejde problemorienteret, få projektideer og samarbejde med mange forskellige mennesker i mange forskellige sammenhænge. Desuden giver projektarbejdet en kompetence i at tilegne sig viden og en måde at gå til et nyt felt på. I sit arbejde bruger Tine Sørensen den sociologiske faglighed i forbindelse med analysearbejdet og designet af projekter. Desuden kommer fagligheden til udtryk i hendes forståelse af verden og aktørerne i den – dvs. hendes videnskabsteoretiske tilgang til feltet - hvilket efterfølgende bruges i et udviklings- og implementeringsarbejde. Tine Sørensen fortæller, at den sociologiske teori og videnskabsteori ligger implicit i hendes arbejde, i hendes tilgang og hendes fortolkningsmetoder frem for eksplicit som i universitetsverdenen. Helt konkret anvender hun desuden hele tiden kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder som eksempelvis personinterview, fokusgrupper, rundbordssamtaler samt udarbejdelse af spørgeskemaer og statistik.

Har du nogle gode råd?
            Tine Sørensen var en del af den aller første årgang på AAU, hun savnede den gang noget mere arbejdsmarkedsrettet, fordi hun under studiet mener at, det kan være svært at vide, hvad man kan bruge sin uddannelse til. Tine Sørensen tog derfor en arbejdsmarkedssociologisk specialisering, hvilket resulterede i hendes første job. Hendes råd til de studerende vil derfor være, at forsøge at målrette uddannelsen i forhold til arbejdsmarkedet og lave nogle opgaver i samarbejde med fx virksomheder eller kommuner undervejs i uddannelsen – det kunne være i form af evalueringsopgaver, praktik, mindre undersøgelser, studiejob mv. Hun fremhæver ligeledes at dette tæller mere end høje karakterer alene. Som færdiguddannet sociolog mener Tine Sørensen at det er væsentligt at sørge for at søge job bredt og varetage brede arbejdsopgaver, da hun mener at sociologer kan bruges på mange områder, hvorfor det gælder om ikke at afgrænse sig for meget og dermed afskære sig fra fremtidige opgaver.

Therese Heltberg

Født
1974

Civilstatus
Ikke oplyst

Uddannelse
Sociologi, KU

Stilling
Fuldmægtig, Straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen, under Justitsministeriet.

Ugentlig arbejdstid
37

Arbejdsplads
Kriminalforsorgen

Arbejdsopgaver
            Straffuldbyrdelseskontorets 14 medarbejdere har ansvaret for planlægning, udvikling, styring, og opfølgning på behandling og programvirksomhed i Kriminalforsorgens regi, herunder forsorg, beskæftigelse, undervisning og misbrugsbehandling i fængsler. Endvidere arbejder kontoret med forskning, evaluering og dokumentation. Endelig er kontoret også tovholder for tilsynsvirksomhed med prøveløsladte og betinget dømte, fx klienter i samfundstjeneste eller under elektronisk overvågning. Som fuldmægtig på Straffuldbyrdelseskontoret, er arbejdsopgaverne hovedsagelig: igangsætning, udvikling, opsamling, koordinering, evaluering og monitorering af kontorets tiltag. Arbejdet favner bredt og går på tværs af kontorets områdeopdelte indsatser.
            Hvordan fik du jobbet? På trods af at Therese har arbejdet meget ud over studierne (Fakultetsrådet på Sociologi, universitetsradio, lektiehjælp for flygtninge, studiejob hos Mellemfolkeligt Samvirke, studiejob EVA, Studiejob Dansk Europabevægelse, Journalist Observer Danmark), har hun altid fået jobs ved at søge opslåede stillinger. Hendes første job som journalist fandt hun på en opslagstavle, mens hun var stagierre i Bruxelles, og hendes nuværende job indenfor kriminalforsorgen, fik hun gennem et jobopslag, som hendes venner havde sendt videre til hende. Therese er sikker på, at hun har fået sit nuværende arbejde på grund af de kompetencer hun har erhvervet sig ud over studierne, men hendes studiejob har altså ikke været direkte job-givende.
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? I Thereses jobs har hun oplevet at det for mange er uklart hvad en sociolog kan. Hendes erfaringer udenfor studierne har både været en god ide i forhold til hendes egen afklaring, og i forhold til at forklare hvad det er hun kan tilbyde i et job. Thereses nuværende job taget i betragtning er det måske lidt overraskende at hun ikke har beskæftiget sig direkte med kriminologi på studierne. Hvis der er et link fra studiet til hendes nuværende job, er det nok en stor interesser for menneskerettigheder.

• Studierne har mest givet analytiske evner.
• Teoretisk har struktur og aktør diskussionerne været mest givtige.
• Metodisk har især kvalitative metoder, som survey, været brugbare
• Statistik bruger hun hele tiden
• Tung akademisk skrivning ikke brugbart. Brugbart har været hurtig og præcis skriftlig fremstilling som hun har lært fra studie skrivejobs
• I nuværende job er Therese eneste sociolog ansat, det er en udfordring i forhold til faglig sparring

Har du nogle gode råd?
• Følg jeres person og find jeres interesser
• Engagerer jer udenfor studierne, det gør det nemmere for jer at fortælle hvad i kan.
• Engager jer udenfor studierne.
• I skal tidligt undersøge råd og nævn og organisationer og få et blik for hvilke jobmuligheder der er. Når i kommer i gang med dette arbejde vil i se at der er rigtig mange jobmuligheder for jer
• I skal ikke lade jer slå ud af afslag
• Hvis i er arbejdsløse, så engager jer foreninger og organisationer indenfor jeres felt, i kan blive inspirerede og der kan falde job af
• Therese håber at rigtig mange sociologstuderende vil engagere sig og hjælpe med at opdyrke og udvikle jobmulighederne for sociologer på det kriminologiske område, der er brug for det.

Mette Bratlann

Født
1954

Civilstatus
Ikke oplyst

Uddannelse
Sociologi, KU

Stilling
Organisatorisk Udviklingschef på Gentofte Amtssygehus

Ugentlig arbejdstid
37

Arbejdsplads
Gentofte Amtssygehus

Arbejdsopgaver
            Gentofte Amtssygehus er et universitetshospital, hvor Mette som Organisatorisk Udviklingschef for øjeblikket arbejder med forberedelsen af arbejdet i de nye regioner. Det handler bl.a. om formuleringen af en kvalitetspolitik for 2006. Herudover har Mette to overordnede arbejdsområder. Det ene er kvalitetsudvikling, der angår akkreditering (certificering), risikomanagement, patientklager, information, kommunikation, dokumentstyring, samt supportering af hospitalets lokale kvalitetsudvalg. Det andet er forskning, hvor Gentofte Amtssygehus som forskningshospital hvert år udgiver 225-260 forskningsartikler og er i kontakt med 1700 studerende. Dette giver en række opgaver med supportering af forskningens infrastruktur. Et nyt tiltag indenfor dette område er brugen af finansieringskonsulenter, der bl.a. arbejder med at rejse eksterne midler til forskning, i tråd med regeringens ide om teknologioverførsel fra forskning til erhvervsliv.
            Hvordan fik du jobbet? Mette havde i slutningen af hendes uddannelse et studenterjob som underviser ved sociologi på Københavns Universitet. Det var gennem en af lektorerne, at Mette blev opfordret til at søge en stilling som underviser på sygeplejeskolen. Mette fik stillingen og kom til at undervise i socialmedicin, et emne hun kun kendte perifert fra studiet. Hun trak meget direkte på hendes undervisningserfaring fra universitetet, men opdagede hurtigt at præsentationer skal tilpasses modtagerne. De sygeplejestuderende stillede anderledes krav til undervisningens stringens end de universitetsstuderende gjorde. Mettes første job var således, som hun siger det, ”et af de berømte mund til mund jobs”. Jobbet kombinerede hun med fortsat at undervise på Sociologi. Egentlig havde hun satset på et job inden for universitetsverdenen men følte, at der var en række folk, der sad tungt på stillingerne. Efter et par år foretog hun et skift. Hun fik tilbudt et job som produktchef i TDC, og blev der under de store omstruktureringer, hvorefter hun blev ansat som kvalitetschef i teledivisionen. De sidste 3 år i TDC havde hun et spændende job som personalechef, indtil hun så et opslag på et nyt spændende job, nemlig det hun har nu.
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? I de tidlige studieår beskæftigede Mette sig især med demografi, samfundets organisering og med statistik. I sidste del af uddannelsen beskæftigede hun sig med uddannelsessociologi, læringssociologi, organisationsteori og videnskabsteori. Videnskabsteorien kom i fokus i specialet, der handlede om videnskabelige paradigmer og den feministiske forsknings placering. Mette var aktiv studenterpolitisk, hvilket gav hende et indblik i de politiske kampe, der kan være omkring en organisation. På tredje år af studiet fik hun et studenterjob i KL’s statistik afdeling, hvor hun bl.a. var med til at lave en stor undersøgelse omkring kompetencekrav og IT på arbejdspladserne. Generelt betegner Mettes hendes interesser som værende rettet mod de polit – orienterede områder indenfor sociologien. Fra sociologistudierne fremhæves følgende:

• Sociologistudierne har givet en evne til at kunne analysere, strukturere og konkretisere
• Organisationsteorien har været direkte anvendelig
• Mette har især måtte supplere med ledelsesteori og praktisk projektledelse

Har du nogle gode råd?
• Selvom det er svært at gennemskue hvad der kan være af job muligheder efter studiet, er det vigtigt at i prøver nogle ting af, og prøver at vælge gennem jeres uddannelse.
• Det er vigtigt i holder jer orienterede om hvad der sker inde for jeres fag gennem bøger, tidsskrifter og konferencer.
• Det er vigtigt i skaffer jer arbejdserfaringer, fordi det er vigtigt, at i får nogle erfaringer i hvordan man træder ind i roller på arbejdsmarkedet.
• Det er vigtigt allerede under uddannelsen, at tænke over hvilke job der kan være mulige. Inspiration kan fx. findes gennem tidsskrifter.
• Studenterpolitik kan give en forståelse af uddannelsessystemet, og træning i at danne sig en personlig mening, og argumentere for den.


Rene Tunning

Født
1956

Civilstatus
Ikke oplyst

Uddannelse
Sociologi, KU

Stilling
Markedsanalytiker i Kræftens Bekæmpelse

Ugentlig arbejdstid
37

Arbejdsplads
Kræftens bekæmpelse

Arbejdsopgaver
            Kræftens Bekæmpelse er en privat eget interesseorganisation, der uden offentlige tilskud, hvert år skaffer ca. 400 mio. kr. til arbejdet med kræft. Hoveddelen af pengene går til kræftforskning, en stor del til kræftforebyggelse, en del går til sygdomsbekæmpelse og ca. 6 % til administration. Kræftens bekæmpelse får hoveddelen af dens indtægter fra de ca. 330.000 medlemmer gennem indsamlinger, sponsorater og lotterier. Som markedsanalytiker ligger hovedopgaverne i at lægge strategi for markedsføringsindsatsen, fundraising, medlemsanalyser med henblik på at planlægge tiltag, styring af telemarketingafdelingen, planlæggelse lotterierne, samt planlægning af kampagner. Andre opgaver er at bestille og medanalysere på fx imageanalyser og segmentanalyser. I øjeblikket samarbejder marketingsafdelingen med Handelshøjskolen i et projekt om inddragelse af kommercielle samarbejdspartnere i fx. kampagner.
            Hvordan fik du jobbet? Mod slutningen af studiet havde Rene nået SFI's egen grænse for studentermedhjælper stillinger på syv år. Rene begyndte at se sig om efter steder, hvor han vidste at de var begyndt at bruge SAS, og sendte en række uopfordrede ansøgninger. På den måde fik han på en uopfordret ansøgning sit første job i Observa, det der nu hedder GFK, her var han i 9 år. Han begyndte selv at stå for marketingundersøgelser. Efter GFK, fik han job i Codans marketingafdeling, efter at have søgt på et stillingsopslag. Gennem 5 år i Codan lærte han hvordan det var at agere i en virksomhed. Efter Codan blev han ansat som analysechef i Tivoli 1998-99. Efter Tivoli blev han opfordret til at søge hans nuværende stilling som markedsanalytiker i Kræftens Bekæmpelse.
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse
Rene begyndte egentlig at læse filosofi, men benyttede så en særlig studieordning til at kombinere filosofi og sociologi. Han beskriver perioden som spændende med et godt studiemiljø og inspirerende undervisere. Interessen var især stor for statistik hvor man lærte at arbejde med SPSS. Rene fik et studenterjob på SFI hvor han arbejdede med programmering af udtag med hulkort. Undersøgelserne på SFI handlede på det tidspunkt mest om brugersociologi og levevilkår. Her lærte han at arbejde med SAS, og underviste i slutningen af studietiden på Sociologi ved KU i SAS.

• Statistikkurserne på sociologi har givet et godt afsæt, og har gjort den videre opkvalificering lettere.
• Metodekurser og diskussioner gav et godt grundlag for at gribe undersøgelser og analyser nuanceret an.
• Sociologuddannelsen har især givet en evne til at tænke 'mennesket' med i analyserne, og det gør sociologer bedre til strategisk analyse end fx økonomer og handelshøjskolefolk.

Har du nogle gode råd?
            Kast jer ud i områder i synes er spændende, både i studiet og i fritiden, fx hænger Renes job meget sammen med en tidlig interesse for EDB.
• Jobs kommer tit fra nogle der "kender en der kender en" osv. Sørg derfor at skabe et netværk.
• Tænk også alternativt, når i tænker job. Der bruges fx sociologer i analysearbejdet for bilfirmaer, i forsikringsselskaber og banker.
• Undersøg om der er nogle spændende organisationer der arbejder indenfor jeres delt.
• Udnyt at i som sociologer kan tænke mennesket med, det giver jer nogle fordele i forhold til økonomer og handelsskolefolk.

Rasmus Baagland

Født
1973

Civilstatus
Ikke oplyst

Uddannelse
Socialvidenskab, RUC

Stilling
Kontoret for Folkesundhed, Københavns Kommune.

Ugentlig arbejdstid
37

Arbejdsplads
Kontoret for Folkesundhed, Københavns Kommune

Arbejdsopgaver
            Kontoret for Folkesundhed arbejder bredt med tiltag omkring sygdomsforebyggelse for børn og unge indtil 18 år. Arbejdet foregår hovedsaglig gennem oplysning, kampagner, og undervisningsmateriale. Kontoret har kontakt til mange forskellige børne - og ungdomsinstitutioner, idrætsforeninger, forvaltninger, og organisationer som fx. Kræftens Bekæmpelse. I øjeblikket har kontoret 11 projektmedarbejdere, som består af idrætskonsulenter, antropologer, psykologer, sygeplejersker og sundhedsplejersker. Arbejdet centrerer sig om oplysning i forhold til kost, motion, tobak, alkohol, rusmidler mm. Rasmus arbejder i øjeblikket primært med forebyggelse på alkohol - og tobak området og er i gang med et projekt og en folder omkring forebyggelse af rygning. Rasmus er formand for en ny gruppe i Sund By netværket. Kontoret samarbejder også med andre kommuner fx Frederiksberg og deltager i internationale netværk. Generelt rykkes den forebyggende indsats i øjeblikket fra amter til kommuner, så der er masser at rive i på Kontoret for Folkesundhed. Alt arbejde på Kontoret for Folkesundhed er projektorganiseret, og det smitter af på arbejdsmiljøet og atmosfæren på gangene. Alle projekter er organiserede som 'en bestilling', en afgrænset opgave, med en fast tidsramme, hvor der oftest er to personer tilknyttet. Det betyder at de ansatte arbejder sammen på kryds og tværs og at de er vant til at trække på hinanden. Arbejdet foregår på delekontorer, men der er meget kommunikation ind og ud af kontorerne i forbindelse med projekterne, hvilket giver alsidighed og variation i arbejdsmiljøet. Pengene til projekterne kommer hovedsagelig fra kommunens forebyggelsespulje. Nuværende job kræver og indeholder:

• At man kan navigere selvstændigt i de frie rammer
• Gode samarbejdsevner
• Få ledelse og politikere med på gode ideer
• Tålmodighed, lange og seje træk, mindre nu og her
• Kræver man kan lide skriftligt arbejde og at skrive enkelt
• Kræver indblik i forebyggelse og sundhedsfremmes indvirkning på mennesker
• Organisationen er hierarkisk

            Hvordan fik du jobbet? Rasmus ville gerne arbejde indenfor sygehusområdet, men havde svært ved at definere hvilken rolle han skulle have, så hans funktion blev et lidt anderledes. Første job fik han i forlængelse af hans praktik i Gentofte Kommunes Skole - og Fritidsafdeling. Da praktikforløbet var afsluttet, fortsatte han som studentermedhjælper på det projekt han arbejdede på i slutningen af praktikken. Gennem studenterjobbet hørte han om et 9 mdrs. barselsvikariat som SSP Konsulent, også i Gentofte Kommune, som han søgte og fik. Det passede med at han kunne aflevere specialet før sommerferien og begynde i august. Hen mod slutningen af vikariatet holdt han øje med jobopslag i aviserne og så at Københavns Kommune havde en stilling ledig på Kontoret for Folkesundhed, som han søgte og nu er ansat i.
            Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Rasmus brugte de første fire projekter på RUC's samfundsvidenskabelige basisuddannelse til at indkredse hans interesser. Herefter kom projekterne på socialvidenskab og psykologi til at handle om udvikling af velfærdsstaten, om forholdet mellem staten og befolkningen som brugere af statens velfærdsydelser. I de sidste to år på RUC kom projekterne og specialet til at handle om sygehusvæsenet, om intern uddannelse, om arbejdsgangene på hospitalerne, og om patientinddragelse.

• Mange projekter og mange samarbejdsforløb har givet god træning i at indgå i sammenhænge hvor det er vigtigt at byde ind med noget, og ikke at være bange for at diskutere og bryde med normer og tankegange.
• Mange projekter og mange samarbejdsforløb har givet gode samarbejdsevner
• Den kritiske tilgang giver et godt blik for mulige utilsigtede konsekvenser af kommunale tiltag
• Gode evner til at sætte sig hurtigt ind i et stof, og i konkrete problemstillinger
• Akademisk skrivning har været noget der skulle aflæres

Har du nogle gode råd?

At få foden indenfor et sted er vigtigt.
• Jobs kommer tit fra nogle der "kender en der kender en" osv. Sørg derfor at skabe et netværk.
• Studenterjob og praktik er vigtigt erfaringsmæssigt
• Karakterer har en betydning i forhold til ansættelse
• Vigtigt at være fokuseret og afklaret i jobansøgningen, og vise at man kan se sig selv i jobbet
• Tænk praksisnært gennem jeres uddannelse, hvilke konkrete job kan socialvidenskab lægge op til.

Tom Bjerregaard

Født
Ikke oplyst

Civilstatus
Ikke oplyst

Uddannelse
Sociologi, KU

Stilling
Chefkonsulent i Ledergruppen i Fagligt Politisk Sekretariat, i FOA (Fag og Arbejde)

Ugentlig arbejdstid

Arbejdsplads
Fagligt Politisk Sekretariat

Arbejdsopgaver
FOA er en fusion af Forbundet af Offentligt Ansatte og Pædagogisk Medhjælper Forbund, der samlet kæmper for bedre arbejdsvilkår for deres 220.000 medlemmer. Som chefkonsulent i Ledergruppen i Fagligt, Politisk Sekretariat, har Tom en række spændende opgaver. En opgave er servicering af, og konsulentbistand til FOA’s faglige afdelinger, der står for den direkte kontakt til medlemmerne. Serviceringen angår fx principielle spørgsmål omkring arbejdsskader, arbejdsmiljø, sociale spørgsmål og diverse faglige spørgsmål. Af konsulentopgaverne er en af de store opgaver for øjeblikket proceskonsulentbistand til de faglige afdelinger, der lige nu er ved at forme nyt værdigrundlag og nye arbejdsformer efter den store fusion. En anden opgave er intern udvikling af Fagligt Politisk Sekretariat. En tredje vigtig opgave er at være på forkant med den politiske udvikling. Derfor fylder håndteringen af kommunalreformen meget i øjeblikket, såvel som velfærdsdebatten og senest velfærdskommissionens arbejde gør det. &vbcrlf Tom beskriver stemningen i afdelingen som afslappet og med en flad struktur. Der er en uformel omgangstone og de 87 ansatte hjælper hinanden, og trækker meget på hinanden. Der er en del akademikere ansat i FOA, men det er ikke velset at være for ”akademikeragtig”, derfor er det daglige sprog ’til at forstå’, og uden de store akademiske gloser. Organisationen er stor og har en historie, som det er en del af jobbet at kunne navigere i. Nuværende job kræver og indeholder:

• Overblik og strategisk blik for at kunne prioritere indsatsen, og få det bedste ud af ressourcerne
• At turde blive upopulær engang imellem
• At kunne tage kritik
• Jobbet kræver en vis indre styrke. Man skal være robust, men lydhør og ikke have "hård hud på sjælen"
• Man skal kunne skabe tillid og være kontant når der er brug for det.
• Hjælpsomhed og samarbejdsvillighed
• De ansatte passer på sig selv og hinanden
• Flad struktur
• Der er meget procesarbejde
• Der er mange skriveopgaver
• Arbejdstempoet er stabilt for det meste

           Hvordan fik du jobbet? Et år før studierne på sociologi var afsluttet, begyndte Tom at lave fremtidsværksteder sammen med to lektorer fra sociologisk institut. Tom fortsatte med at lave disse freelance fremtidsværksteder et år efter kandidatafhandlingen var afleveret, mens han i stort tal skrev jobansøgninger. Det tog et år før det første job kom. Det blev et job i Børneområdet i Brøndby Kommune, der havde fået en fondsbevilling som de ville bruge til at ansætte en udviklingskonsulent for i to år. Oplægget var meget svagt, men Tom fik stablet et center på benene i en gammel bondegård. Mod slutningen af forløbet, begyndte Tom igen at søge, og fik job hos Kommunernes Landsforening. Kommunernes Landsforening samarbejder med FOA, og gennem dette samarbejde blev Tom headhuntet til en lederstilling i FOA.
           Hvordan bruger du din sociologiske uddannelse? Efter de overordnede kurser om det offentlige system og velfærdssamfundet har Tom hovedsagelig beskæftiget sig med de psykologiske aspekter af sociologien, såsom gruppepsykologi og socialpsykologi. Tom har beskæftiget sig meget med social kapital og hvordan den kan fremmes. Der var mange muligheder på studiet, og dem brugte Tom til at følge kurser med interessante lærere, hvoraf flere af dem var spændende teoretisk samtidig med at de havde stor praktisk erfaring med udviklingsarbejde og konsulentarbejde i organisationer. En stor interesse under studierne var også spørgsmålet om hvordan meninger dannes. Noget Tom har måtte supplere med efter studierne, har været statistik og databehandling.

• Sociologistudiet har givet en evne til at tænke i dybden, og komme nogle lag længere ned end ikke - akademikere og fx økonomer.
• Sociologistudiet har givet et øje for kompleksitet, og evnen til at reflekterer over intenderede og ikke - intenderede konsekvenser af tiltag. 
Sociologistudiet har givet gode formidlingsegenskaber, og evnen til at omsætte komplekst stof til noget forståeligt.

Har du nogle gode råd?
            Skab bredde i jeres studie og gå ikke for meget i dybden med smalle områder, det giver jer et bredere handlerum i forhold til job.

• Mange sociologer undervurderer sig selv, og tror ikke de kan noget. Men når i får nogle erfaringer, ser i, at der er mange perspektiver, der er selvfølgelige for jer, men som andre overser.
• Det er en god øvelse at bruge noget tid på at formulere hvad det er i kan på skrift, i samme form som i vil gøre i en jobansøgning. Det er vigtigt at i tidligt begynder at tænke i konkrete jobs. Inspiration kan i hente fx blandt dem der udtaler sig i pressen.
• Få jer nogle erhvervserfaringer, det er noget af det Tom selv ser meget på ved jobsamtaler. Et job viser at i har evnen til at begå jer på en arbejdsplads.

Home

The Nordic Sociological Association (NSA) is an alliance of the national sociological associations in Norway, Denmark, Sweden, Finland and Iceland.

Continue Reading

  • 1
  • 2